Cykelferie Bourgogne 2002

Vi havde koblet os på en rejs-selv-ferie fra Ruby Rejser, der er specialist i cykelferier. Vi havde dog udvidet programmet med 2 dage før strabadserne, i Dijon og i Beaune. Et par udmærkede cykler blev udleveret uden problemer i Beaune.

Det var en sommer, der stod i regnens tegn. Da vi kom til Paris høvlede det ned, men heldigvis havde vi en af sommerens bedre perioder. Vi blev kun en smule våde den ene dag på cyklerne.

Vi kørte med EC-tog fra København tirsdag eftermiddag kl. 17.47 den 2. juli 2002. I Hamburg skiftede vi til sovevogn i nattoget til Paris med afgang 22.36.

Onsdag den 3. juli 2002
Vi ankom rettidigt kl. 9.14 til Paris, hvor vi havde 4 timer. Vi skiftede banegård fra Gare du Nord til Gare du Lyon, hvor vi anbragte bagagen for derefter at se lidt af byen og få noget frokost. Der var fint tørvejr i Metroen, men da vi kom op i gadeniveau på île de la Cité, kunne vi godt mærke, hvor det bar hen. Den planlagte slentretur til latinerkvarteret blev kort. Ved Notre Dame fik vi den fantastiske idé, at vi kunne opleve tørvejr samtidig med, at vi så kirken. Det var idé, mange havde fået, så midt i stormen og regnen var der en lang kø. Vi opgav. I stedet gik vi op mod Les Halles. Det var rygvindsalternativet. Fandt et sted at spise og tog derefter Metroen tilbage til Gare du Lyon, hvorfra vi kørte med TGV-tog til Dijon i den østlige del af Frankrig. En tur på 1 time og 36 minutter, små 350 km. Vi ankom kl. 14.40.

I Dijon tog vi en taxa til hotellet. Det var et udmærket 2-stjernet hotel, IBIS CENTRE, centralt placeret i Byen. Der var indført standardpris for taxa i by-centrum, 5 Euro sv.t. 37 kr., så det var billigt.

Dijon er en flot by. Den lider lidt under konkurrencen fra den mindre Beaune, der trods manglende sennep er hovedbyen for den glimrende bourgognevin. Dijon har dog fået en smule hæder, thi en ældre borgmester hed Kir og har lagt navn til den søde men velsmagende drink med 1/4 Crême de Casis (solbærvin) og 3/4 tør hvidvin.

Torsdag den 4. juli 2002
Dijon har en omfattende og indviklet historie med talrige indflydelsesrige hertuger. Vi startede dagen med at se lidt af det, vi ikke nåede dagen før. Blandt andet en flot udskåret dør på bagsiden af justitspalæet. Derefter gik vi til hertugpalæet, der nu fungerer som kunstmuseum med både helt gamle værker fra 13-14 hundredetallet og mere moderne op til starten af 19 hundredetallet. Der var middagslukning i det moderne afsnit, hvilket gjorde, at vi ikke kunne dvæle for længe ved de enkelte skilderier. Det var et flot museum. Vi købte lidt baquette, pålæg og øl, som vi indtog på befrielsespladsen foran hertugpalæet.

Derefter tog vi tilbage til hotellet, hentede bagagen og gik til stationen, hvor vi midt på eftermiddagen tog toget til Beaune. Det var en kort tur på 22 minutter med stop i Nuits-Saintes-Georges, der er en knap så kendt vinby.

I Beaune gik vi til hotellet. Dette havde en fin beliggenhed lige uden for bymuren og ringgaden omkring centrum og ved et torv, hvor der var en del anbefalede restauranter. Hotellet var dog ikke noget at råbe hurra for. Der var en 'kilometerlang' mørk gang med værelser kun til den ene side. Morgenmaden kunne også være bedre og mere appetitlig.

Beaune er en mindre by med 21.000 indbyggere. Byen ligger i et lavlandsområde (220 m o.h.) og er smukt omkranset af talrige vinmarker. Der er en del mindre bifloder, der alle løber ud i Saône 20 km øst for byen.

Efter indlogering gik vi ind for at se byen. Der var mange hyggelige og historiske huse og frem for alt taget på Hospice de Beaune, der er ganske flot udsmykket..

Det var først på tilbageturen, at vi gik ind for at se det nu nedlagte hospital.

Vi fandt let en udendørs servering på Place Carnot og fik lidt at læske ganen med, mens vi kiggede på det brogede mylder af mennesker, heraf de fleste turister. Vi fortsatte rundt i byen og endte med at spise aftensmad i restauranten lige ved siden af, idet der også her var mulighed for at sidde udendørs.

Derefter gik vi tilbage på hotellet, og da det var lidt for tidligt til at sove pendlede jeg rundt imellem de 5½ franske kanaler (6 kanaler om dagen og 5 kanaler om aftenen pga. kodning)

Fredag den 5. juli 2002
Så oprandt dagen, hvor vi kunne få vores cykler. Det var 2 ret nye citybikes med 24 gear, 2 håndbremser og tilbagetræk. Der var ikke skærme på cyklerne. Det var ret gode cykler. Vi fik heldigvis ikke brug for den udleverede ekstraslange eller de medbragte lappegrejer, selv om vi nogle af dagene kørte på skarpt grus. Hvis man selv medbringer sin cykel til Frankrig, skal man være opmærksom på, at den kan være svær at få repareret, idet mange franske cykelreservedele ligger i egne ustandardiserede mål. Jeg tror ikke, at dette skal opfattes som en teknisk handelshindring, men upraktisk er det.

Vi cyklede tilbage til hotellet og fik vores oppakning minus én taske, som vi fik lov at lade stå til vi kom tilbage. Herefter gik turen ud af Beaune, hvor vi fulgte turbeskrivelsen og stort set undgik den stærkt trafikerede ringgade uden om centrum.

Den første dag var en let cykeldag. Terrænet var fladt og vi skulle kun cykle 10 km fra Beaune til Savigny-les-Beaune, NV for Beaune. Vi spiste vores frokost (baquette + skinke) på en skråning og havde en storslået udsigt ud over vinmarkerne. Vi ankom til Savigny midt på eftermiddagen og fik os indlogeret på en hyggelig kro med et udmærket køkken, fandt vi ud af.

Vi sluttede museumsbesøget med at købe nogle smagsprøver af den rødvin, der blev solgt fra slottet.

Lørdag den 6. juli 2002
Dagen efter var det overskyet, og vi begav os af sted. Terrænet blev mere kuperet. Det begyndte at regne, så vi stod i tørvejr ved et læskur (for skolebussen). Vi skulle op over et højdedrag. Her udnyttede vi muligheden for at trække cyklerne, selv om det var meget stejlere, hvis vi havde kørt den modsatte vej. Det var 12% stigning over flere kilometer. Men vi kørte nedad og måtte bruge bremserne flittigt. Til sidst havde vi helt ondt i hænderne, men fik dog et par afslapningsstunder i ly under nogle træer. Nedturen sluttede ved floden l'Ouche, der er en del af kanalkomplekset, Canal de Bourgogne. Her drejede vi til venstre og fulgte kanalen gennem et vådområde med flere rovfugle og fiskehejrer.

Ved Pont d'Ouche fortsatte vi mod nordvest og kørte på træk-vejen langs kanalen. Træk-vejen kaldes Chemin de Halage. Det var en grusvej til heste, der trak flodprammene i gamle dage. Belægningen var skarpkantet grus, og vi var heldige og slap for punkteringer. Der var et væld af sluser. Ved nr. to fandt vi tørvejr i et lillebitte halvtag, med en bænk. Der var lige netop plads til de to cykler + os. Her overvejede vi vejrsituationen en lille halv times tid, mens vi fik et marcipanbrød og en dåseøl. Regnen stilnede af, så vi kørte videre. Fik frokost i en lille flække, hvor der var lidt græs med en bænk. Vi startede med at køre videre ganske kort, men vi måtte igen søge ly, derefter kørte vi et større stræk mod Pouilly-en-Auxois. 5 km fra byen besøgte vi et supermarked, som indeholdt tørvejr + en masse varer, som vi ikke købte. På de sidste 5 km måtte vi søge ly to gange. Men alt i alt var vi heldige; Turen blev kraftigt forlænget tidsmæssigt, men vi slap for vådt tøj. Det var en tur på omkring 30 km.

Hotellet lå midt på byens torv og var udmærket. Vi spiste godt i restauranten, men morgenmaden var ikke rigelig, hvad den sjældent er i Frankrig.

Der var overliggerdag i Pouilly, så vi havde to overnatninger på hotellet.

Søndag den 7. juli 2002
Vejret var nu blevet godt, ja faktisk temmelig varmt. Vi besluttede at cykle rundt i området. Først forbi en sø (Reservoir de Panthier), hvor man kunne bade, ro, fiske mv. til Commarain, hvor der lå et flot slot. Der var entre til slotshaven og slotsmuseet, hvor man kunne se heraldiske tapeter, kunst og møbler fra det 17. og 18. århundrede. Vi afstod fra at gå ind, da et slot måtte række, og vi ville ind på det næste i Chateauneuf.

Turen hjem gik stejlt nedad, og vi måtte igen bremse kraftigt, ja, endda trække cyklen lidt af vejen.

Ouche-kanalen er ført under Pouilly i en lang tunnel. Der er en 6,6 km lang forbindelse mellem to bassiner (med skiftevis ensretning den ene og den anden vej). Selve tunnelen er 3,5 km lang. Vi cyklede oven på tunnelen ad en lille sti. For ca. hver 100 m var opført et udluftningsbygværk. I alt havde vi cyklet godt 30 km.

Mandag den 8. juli 2002
Vejret var fortsat varmt. På vejen ud af Pouilly skulle vi krydse 2 stærkt befærdede veje. Men derefter kom vi ud på de små veje uden ret meget trafik. Terrænet var nogenlunde fladt i starten. Vi kørte i højlandet og havde en flot udsigt ud over markerne. Benedicte savnede noget vand og 'truede' med, at den næste cykeltur skulle være langs Limfjorden. Så hellere langs Donau!

Det var gået svagt opad på den anden del af turen og sluttede til sidst med en lang nedkørsel mod en lille flække, Bligny-sur-Ouche, hvor vi skulle overnatte. Byen var ikke særlig spændende. Der var et (tømrer-)værktøjsmuseum, som jeg så formedelst 1 euro. Det var meget sjovt. En del af værktøjet kunne jeg kende fra min fars gemmer. Han havde fået det af sin far, der var tømrermester og selv havde lavet værktøjet. Jeg fik en lille sludder med to ældre tømrere, der passede museet.

I Bligny findes der en nedlagt smalsporsbane, der kører langs Ouchefloden. Banen startede i 1886 og blev indstillet i 1968. Nu kører der veterantog på strækningen. Se evt. mere på www.lepetittraindebligny.com (på fransk)

Hotellet i Bligny var ringe. Badeværelset en meget lille ægte plastickabine. Der var ikke meget varmt vand og vandtrykket skiftede hele tiden. Sengen var blød og bevægede sig voldsomt, hvis én af os rørte sig lidt. Det var tillige varmt, så vi sov dårligt. Vi blev vækket ved 6-tiden af kurrende duer uden for vinduet. Men morgenmaden var god og rigelig og tjeneren flink - ikke uden en vis humor. Da han hørte, hvor vi skulle hen dagen efter viste han vej-profilet med en armbevægelse og sagde god fornøjelse!

Tirsdag den 9. juli 2002
Ja, nu er det afsløret! Vi skulle opad, og nedad adskillige gange på turen til Nolay, der ligger 20 km sydvest for Beaune. Der var overliggerdag i Nolay. Det var de 2 sidste overnatninger på vores rundtur i den vestlige omegn af Beaune.

Vi ankom til hotellet tidligt på eftermiddagen efter en cykeltur på ca. 25 km. Hotellet var lukket, men da vi kom ind i gården var en dame i færd med at gøre rent, så vi fik vores værelse alligevel. Hotellet var godt og maden i restauranten var rigtig god, men da vi nærmede os turistområderne var den også lidt dyrere end i de små landsbyer, vi tidligere havde boet i.

Onsdag den 10. juli 2002
Det havde regnet om natten, og regnen stilnede først af ved 11-tiden, så vores 2 x 6 km lange cykleudflugt til Verdens Ende (Cirque du Bout de Monde) startede først på dette tidspunkt. Verdens Ende er en hesteskoformet klippeformation, hvor man skal være bjergbestiger for at komme videre - deraf navnet. Der hang et vegetationstæppe ud over den stejle klippe, hvorfra det dryppede kraftigt. Er man flink, vil man kalde det et vandfald.

Det var starten på den biflod, der løber rørlagt gennem Nolay. Der var flere vandtilgange fra klipperne, og i vandet var der udvasket klippe, så floden var gullig grumset. Den blev først klart efter et par kilometer. Det var en flot tur selv om vi skulle gå det sidste stykke i gennem (uden om) en del mudder pga. nattens og formiddagens regnskyl.

Vi spiste en lidt sen frokost på torvet (caféen på billedet), da vi kom tilbage fra Verdens Ende. Vi gik tilbage til hotellet og slappede. Inden vi skulle spise gik vi en tur til den sydlige ende af byen og langs en flod, hvor der var dæmmet op og lavet badefaciliteter.

Torsdag den 11. juli 2002
Turen gik nu tilbage til Beaune. Vi fulgte vejen mod Verdens Ende og drejede fra efter 4 km. Vi trak op ad en 2½ km lang stejl stigning. Der var en pragtfuld udsigt til bl.a. toppen af klipperne ved Verdens Ende. Der fulgte et fladt stykke, hvor vi kom ud på og skulle køre ca. 1 km ad hovedvejen. Det var ikke rart selv om der var cykelstribe, og trafikken ikke var så tæt. Derefter drejede vi fra og kørte resten af vejen ad små landeveje og vinveje.

Vi kom igennem mange vinbyer: Orches, der ligger ned ad bjerget og er kendt for sine rosévine, Romain, hvor der var vinsmagning (og salg) i hvert andet hus - vi købte 2 flasker - Volnay og Pommard, der er kendt for sine gode men dyre vine og endelig til Beaune. Det var en tur på godt 20 km.

Vi havde fundet ud af, at vi gerne ville tidligt af sted om fredagen, så vi fik flere timer i Paris. Vi gik derfor til stationen for at få ombyttet vores pladsreservation i TGV toget, Dijon-Paris. Det kunne de desværre ikke på stationen, men henviste til toget. Hun regnede med, at det gik, især hvis vi snakkede engelsk, så togføreren ikke kunne forstå det! Så vi måtte vente.

Lidt senere gik vi igen ind til centrum for at se de gamle huse, og vi endte ved Fam. Patriarche vinmuseum. Benedicte blev udenfor, mens jeg betalte entre - 9 Euro - og gik ind. Jeg fik udleveret et lille bæger (5 cl) - en Taste Vin - og gik ned i kælderen. Kælderen var imponerende stor. Lange gange, der havde gadenavne så man kunne finde rundt. Mængder af støvede flasker. Jeg vil tro, at antallet skulle måles i 100.000'er.

Vi fortsatte byrundturen og endte på hotellet, hvor vi lige så resultaterne fra Tour de France.

Middagen spiste vi på torvet skråt over for hotellet, Place Madelaine. I vores bog var nævnt/fremhævet flere restauranter lige ved denne plads, og vi valgte den, vi umiddelbart syntes så bedst ud, og hvor vi kunne spise udendørs.

Fredag den 12. juli 2002
Det gik nu hjemad. Vi tog med et tidligt lokaltog fra Beaune til Dijon. Her gik vi hen til togføreren i TGV-toget for at få ombyttet vores pladsbilletter. Det kunne sagtens lade sig gøre. Bare vi betalte 16 Euro (120 kr.). Så kunne vi jo se, om vi derhjemme kunne få refunderet vores pladsreservation til 160 kr. til TGV-toget flere timer senere. Service og smidighed! Nå - vi satte os ind og valgte bevidst nogle ydmyge klapstole ved en af indgangsdørene, hvorefter jeg afleverede alle mine penge på nær en 100 Euroseddel + et par småmønter til Benedicte. Det hjalp, for da togføreren kom og skulle se billetter og pladsreservation, kunne han ikke veksle. Heldigvis kom han ikke tilbage.

Vi havde nu så lang tid i Paris, at vi både skulle have frokost og middagsmad. Vi gik en tur i latinerkvarteret og så den skægge lille markedsgade Rue Monge ved Rue Mouffetard. Derefter gik vi tilbage mod Seinen, gik ind i Notre Dame, videre langs Seinen til Tuillerierne, hvorefter vi tog Metroen til Montmartrehøjen og spiste på Place du Tertre. Efter maden tog vi til Gare du Nord, fik vores bagage og ventede på, at toget skulle køre.

Forreste del af toget kørte til Berlin. Her var både liggevogne, siddevogne og restaurantvogn. Bageste del af toget kørte til Hamburg. Her var kun liggevogne og en sovevogn. Vi var i bageste vogn (sovevognen), og da jeg inden afgang lige skulle ud på perronen og ryge blev jeg - nok pga. af min lyseblå skjorte - spurgt om rigtig mange detaljer på flere sprog og lærte hurtigt at anvise folk deres rette vogn med et venligt smil. Jeg kan jo overveje at sende en regning på 16 Euro til SNCF.

Lørdag den 13. juli 2002
Vi ankom til Hamburg med en halv times forsinkelse lørdag morgen, men heldigvis blev der ringet, og EC-toget til København blev holdt tilbage.

Det var en dejlig ferie. Vi havde cyklet godt 150 km, og vi har fået mod på at tage på cykelferie en anden gang.

En lille erfaring kan gives. Når man bestiller billet i Danmark, benytter rejsebureauet systemet på DBs hjemmeside, www.bahn.de. Dette system er det bedste og mest omfattende. Det kan dog betale sig at tjekke lokale franske afgange og TGV tog på SNCFs hjemmeside www.sncf.fr. Så kan man, som vi valgte, få optimeret ventetiderne, så de kan bruges til noget fornuftigt.

Cykelferie i Bourgogne 2002