Studietur til Skotland: Dag 2 - søndag den 29 juni 2008

I spændt forventning til aftenens EM-finale i herrefodbold startede søndagen med bacon and egg mm. omkring de 2 langborde bagest i hotellets restaurant. Vores – skulle det vise sig – uforlignelige busdriver John holdt parat og bragte os til Johnstons of Elgin, hvor alle beundrede bl. a. de lækre uldvarer og 2 udstoppede cashmere-geder, og shoppinglysten blev varmet op – dog uden de helt store udskejelser.

Bl. a. Lisbeth fik sig en dejlig sweater og Kjeld et blødt halstørklæde. Jørgen var tæt på at få sig en ny jakke, men hans størrelse manglede lige netop i sortimentet.

I cafeen viste et mærke på væggen, at byen i 1995 havde været ramt af oversvømmelse med ca. 1,5 m vand i lokalet. Inden besøget hos Johnstons nåede vi lige et hurtigt kik på det fantastiske håndværkertilbud, som katedralen i Elgin. Bag ruinen er en vidunderlig bibliotekshave, som nogen fik set. Katedralen er fra 1224 og betegnes ofte som "Lanternen i nord"

Dufftown og Glenfiddich var et af de første af turens mange højdepunkter. Destilleriet levede til fulde op alles forventninger til det største maltwhisky brand, omend den unge Kirsten mangler lidt for at komme på niveau med senere guider.

Vi mærkede her for første gang de herlige dufte af rugbrød, øl og whisky samt varmen fra de mange stills. Indkøbsmængden må vist betegnes som moderat sikkert påvirket af planerne for de kommende dage.

Elgin

Byen er første gang omtalt i skriftlige kilder, da Kong David I i 1151 skænker en annuitet til Prioratet af Urquhart. I 1224 Skænker Kong Alexander II et landområde til en ny katedral, som Biskop Andrew af Morey modtager. Elgin var en populær residens for de skotske konger David I, William I, Alexander II og Alexander III, som holdt hof i byen og nød jagtture i de omliggende kongelige skove.

Kelterne

Hvem var de? Hvor kom de fra? Hvor drog de hen?

Arkæologerne har fundet kelternes grave i La Tène i det nordlige Schweiz dateret til ca. 500 år f.v.t. Det vil med andre ord sige, at der i jernalderen nord for alperne opstod en kultur, hvis særegenhed siden bredte sig i det meste af mellemeuropa, dels mod øst til det nuværende Østrig, Ungarn, Rumænien og Bulgarien, dels mod vest til det nuværende Frankrig og Storbritannien inklusive Irland og Skotland. Fælles for kelterne var gælisk sprog og hvis man nævner f.eks. gallerkrige, Asterix og Obelix og druider, så har det med kelterne at gøre. Derimod er Stonehenge i England fra en langt ældre tid, nemlig stenalderen, men druiderne kan godt have brugt anlægget til deres religiøse aktiviteter. Gælisk sprog tales stadig i Bretagne, Wales, Irland, Skotland og på Hebriderne.

Den keltiske religion var klart anderledes end de andre folkeslags religion på den tid. Helt speciel er kelternes kraniekult. I deres helligdomme, som oftest bestod af en firkantet gård af palisadehegn, fandtes i midten en bygning på 4 stolper med et tag over. Under taget fandtes en skakt, som kunne være mere end 30 m dyb. I sådanne skakter har man fundet dyreknogler og rester af menneskekroppe, vel at mærke uden hoveder. Hovedskallerne blev brugt som trofæer i hjemmene. En romersk forfatter skriver ca. 50 f.v.t. at ” kelterne hugger hovederne af deres dræbte fjender og hænger dem ved deres hestes halse og det bedste bytte hænger de på væggene i deres huse. De konserverer hovederne af deres mest berømte fjender i cedertræsolie og opbevarer dem omhyggeligt i kister og viser dem stolt frem til deres besøgende”. Også kelternes afdøde fædre og mødre endte som kranier, der så kunne tages frem ved familiefester og på den måde deltage i sammenkomsten.

Druiderne var samfundets embedsmænd og var både præster og dommere. De havde store privilegier og skulle bl.a. ikke deltage i krig eller betale skat. Kvinder kunne også blive druider og i det hele taget havde kvinderne en højere status hos kelterne end hos andre folkeslag. Det fortælles at en skotsk dronning ledede en hær til sejr. Man tilbad også mange forskellige gudinder, som bl.a. var knyttet til hellige kilder.

Endelig fortælles at planten mistelten var meget hellig og kelterne mente, at den var althelbredende og var modgift mod alle slags gifte og også kunne gøre et hvilket som helst goldt, levende væsen frugtbart.

Johnstons

Blev grundlagt i 1797 af Alexander Johnston som spinderi og mølle for linned, hørlærred, havremel og tobak. Mr. Johnston blev senere pioner i fremstillingen af tweed og fra 1851 fremstilledes der cashmere og vicuna produkter af fineste kvalitet, idet han samtidigt startede udfasningen af det, som møllen tidliligere havde produceret. De inderste uldfibre fra den ged, der leverer materialet til de pragtfulde cashmere produkter er 6 gange tyndere end et meneskehå, og i dag produceres der mellem 15.000 og 20.000 ton om året hovedsageligt i Kina med ca. 10.000 ton, medens Mongoliet, Indien, Pakistan, Iran, Afghanistan og Tyrkiet tager sig af resten .
Året 1797 var i øvrigt året, hvor General Bonaparte gik over alperne for at udfordre Ærkebiskop Karl af Wien, og hvor han var på nippet til at blive slået af befolkningerne i Venedig og Tyrol, der rejste sig mod franskmændene. Samme år den 16 november døde Kong Federik Vilhelm II af Preusen i Berlin i en alder af 53 år efter at have gjort landet bankerot og miskrediteret. Han havde efter 11 års krig tabt landområder vest for Rhinen og vundet land i Polen, men han overlod styret og en svækket hær til sin grandsøn Frederik Vilhelm III, der regerede indtil 1840 og fik rettet ”skuden” lidt op.

Det berømte ur og klokketårn i Dufftown

Dufftown

Er kendt af alle whiskydrikkere som The Capital of Single Malt. Byen er badet i historie. Næsten 2000 år gamle sten fra pikterne illustrerer byens lange og brogede historie. Pikterne er urbefolkningen i det nordlige Brittannien. De havde lys hårfarve og et keltisk lignende sprog. Deres rige erobredes af skotterne i år 839, hvorefter pikterne blev blandet op i skotter og angelsaksere.

Klokketårnets klokke er lokalt kendt som ”Klokken der hængte MacPherson”. MacPherson fra Kingussie var en frygtet fribytter og blev i år 1700 dømt til døden i Banff for at røve fra de rige og give udbyttet til de fattige. Den lokale befolkning sendte en bøn om benådning og blev hørt, men da løsladelsesordren var på vej stillede MacPhersons ærkefjende – sheriffen af Banff, Lord Braco – uret med klokken et kvarter frem for at være sikker på, at Mac Pherson blev hængt.

Glenfiddich

Destilleriet blev grundlagt i 1887 af William Grant. Det er stadigvæk i familiens eje og har ca. 30% af verdensmarkedet for single malt whisky. Grundlæggeren lagde i 1937-39 ni fade til lagring – et fad for hver af sine 9 børn. Den 26 juli 1991 blev 500 flasker tappet til en 50 års single malt, og de er givet de dyreste flasker der nogensinde er sat til salg (for 5000 pund pr. stk.). For Glenfiddich tæller hvert år og alle årene, så man udbyder flasker med en alder på 10, 12, 15, 18, 21, 30, 40 og 50 år. Desuden har man ”Rare Collection 1937”, ”Vintage Reserve 1976 og 1977” samt ”Exclusives 2008”.
NB! Glenfiddich udtales med ”k” til sidst.

Hvem kender ikke Glenfiddich?

I året 1887 gav det amerikanske senat den 20 januar flåden tilladelse til at købe Pearl Harbour, og den 5 februar havde Verdis opera Othello urpremiere på La Scala i Milano. Den 4 marts samme år afslørede Gottlieb Daimler sin første automobil, og den 14 maj blev grundstenen til Stanford University lagt (universitetet åbnede 1891).
I Danmark blev Odense Cricketklub stiftet den 12 juli. I 1889 blev cricket suppleret med fodbold og tennis og navnet ændredes til Odense Boldklub – OB. Klubben har til dato vundet 3 danske fodboldmesterskaber og 5 danske cupfinaler. Fanklubben Tigrene fra 1995 bærer kælenavnet ”De Stribede”, som er en forkortet version af ”De stribede hankatte”, som mange også bruger om selve OB. Spilletrøjen er blå- og hvidstribet.

Søndagens skottehistorie

En gammel skotsk kvinde, der var blevet syg, bad sin datter om at sende bud efter præsten.
Men datteren, som var mere moderne indstillet end moderen, sendte bud efter dokteren. Denne kom, og efter grundigt at have undersøgt den gamle, gav han datteren instruktioner om, hvorledes hun skulle behandles.
Den gamle kaldte på datteren og spurgte hende, hvem den unge mand var.
”Det var dokteren.” svarede datteren.
”Naa-ah,” sagde den gamle kvinde efter en kort pause ”det kan jeg bedre forstå. Jeg synes nok, han var lidt for nærgående til at være en præst.”

Katedralen i Elgin blev tit betegnet som "Lanternen i Nord". Bagved Katedralen var en flot bibliotekshave,
der fangede "nogens" øjne og tid, så "nogen" måtte løbe til bussen.