Benedicte, Cecilie og jeg tog med toget. Vi tog den sidste overnatning i Firenze, idet vi så ville komme hjem til Danmark nogle timer tidligere end med toget fra Rom.
Anders og Katrine fløj. De fik først fri fredag eftermiddag og skulle være tilbage i Danmark senest onsdag aften.
Benedicte havde gjort et stort forarbejde med at finde ud af, hvad vi skulle se samt få lidt struktur og overblik over mulighederne de enkelte dage. Desuden havde hun - fra 3 forskellige bøger - kopieret og sammenlimet 24 sider med oplysninger om det, vi skulle se. Det var en stor hjælp og var meget hurtigere end selv at læse og vælge fra de 3 bøger. Vi medbragte på turene de enkelte dage herudover Politikens Visuelle Guide ('Klogebogen'). Den kan anbefales, da den er delt op i områder og derfor giver et godt overblik. Man skal være meget opmærksom på åbningstiderne, herunder middagslukning - tit mellem 2½ og 3½ timer.
Nedenstående rejsebeskrivelse er på ingen måde en konkurrent til de 3 bøger, men er mest til inspiration over, hvad man kan (nå at) se på en lille uge, bl.a. 22 kirker og ca. 30 pladser!
Generelt er alle de nævnte steder et besøg værd, med mindre jeg i teksten skriver det modsatte.
Hotel Canada på Via Vicenza tæt ved metrostationen Caestro Pretorio én station fra Termini var et superlækkert (efter vores opfattelse) hotel. Vi fik et stort pænt værelse med 3 senge, 2 lænestole, TV og stort badeværelse med karbad og bidet. Prisen 500 kr. pr person (Cecilie 200 kr.) pr nat inkl. flot morgenbord med buffet. Vi ankom ved 10-tiden og værelset var allerede klart. Vi spiste morgenmad på hotellet.
Efter morgenmaden gik vi via Termini (Hovedbanegården) forbi Terme di Dioclezianno ved Piazza della Republica. Diocletians Termer var de største i Rom. De kunne rumme 3000 mennesker og blev opført omkring år 300. Videre til én af de 7 valfartskirker og én af de 4 hovedkirker (basilika), Santa Maria Maggiore. Enhver kirke med respekt for sig selv har en særlig historie og mindst et relikvie. S.M. Maggiore var den første af de 80 kirker viet til Maria. Relikviet er Matthæus ben. Gulvmosaikken er fra det 12. århundrede og et flot eksempel på Cosmatisk mosaik. Kirkerne i Rom er meget flotte: Billeder, fresker, søjler, statuer, mosaikker osv.
Tæt derved ligger Santa Prassede en ligeledes meget flot kirke. Her er relikviet en del af den søjle, Kristus var bundet til da han blev hudflettet.
Vi havde lovet (især) Katrine, at skaffe fodboldbilletter, så vi vandrede hen til F.C. Roma's butik tæt ved de 2 kirker. Men der var kun én kategori til søndagens topopgør mellem Roma og Juventus (0 - 1). Billetterne kostede 600 kr. stykket, så på Katrines vegne droppede vi købet, hvilket hun godt kunne forstå, men hun var alligevel meget skuffet.
Vi gik videre forbi San Pietro in Vincoli lige ved Ingeniøruniversitetet. Vi så dog først denne kirke om tirsdagen, da vi ville hen og bestille billetter til Domus Aurea (Neros gyldne hus). Vi fik plads kl. 17.15 ca. 5 timer senere.
Vi gik videre forbi Colosseum til Arco di Constantino, Konstantins Triumfbue, der var rejst til ære for Konstantins sejr over Maxentius i slaget ved Ponte Milvio år 312. Sejren blev betragtet som kristendommens sejr i Romerriget.
Derefter fortsatte vi - afbrudt af frokost på en gaderestaurant - til Terme di Caracalla, Caracalla's Termer. Dette er et af de bedst bevarede badeanlæg i Rom. Der var plads til ca. 1.600 gæster, dvs. en daglig kapacitet på omkring 5.000 badende betjent af ca. 10.000 slaver. Der var store bade med forskellige temperaturer, kolde, lunkne og varme og der var gymnastiksale. Anlægget fylder ca. 20 Ha. altså ca. 120 danske parcelhusgrunde. På Konstantins tid var der ud over de store termer 900 badeanstalter.
Vi fortsatte til San Clemente. Der er i virkeligheden 3 kirker. Øverst i gadeniveau den nuværende kirke fra 1128 bygget ovenpå den gamle basilika fra år 300. Denne indeholder nogle interessante fresker, der kan dateres med stor nøjagtighed. Man havde fyldt den med jord, idet man dengang var bange for, at den ville styrte sammen, hvorefter man byggede den nuværende basilika. Helt nederst er resterne af Clemente's hus (titulus) og et ældre Mitratempel. Der er et alter med et relief, der forestiller tyredrabet som er en del af Mitra-legenden.
Turen gik nu via en is på en fortovscafe tilbage til Domus Aurea. Neros hus er imponerende stort og jævnt kedeligt. Der mangler meget, før vi synes, man bør ofre tid på det. Men vælger man turen skal man leje en walkman med en beskrivelse af det man ser. Den italienske guide må - påstod hun - af uddannelsesmæssige årsager kun fortælle ganske lidt, blandt andet på hvilket sektionsnummer af båndet man skulle lytte. Vi havde ingen walkman og det var rimeligt frustrerende. (Hun sagde dog - stærkt provokeret - en smule på engelsk.)
Vi gik nu tilbage til hotellet og slappede af en times tid, hvorefter vi spiste på en billig og god nærliggende restaurant, Il Famighlia, 7 - 8 minutters gang fra hotellet. Vi spiste udendørs.
Ved 22-tiden kom Anders og Katrine med taxi fra lufthavnen.
Vi gik en bue for at gå ned ad Roms mest mondæne (skuffende) gade Via Vittorio Veneto og ned til Piazza Barberini med Bernini's Tritonfontæne.
Derefter gik vi små 100 m tilbage ad Via Veneto til Capuciner-kirken. Her var knoglerne fra tusindvis af (afdøde) Capuciner-munke hængt op i dekorative mønstre og figurer. Kirken var meget speciel og bestemt et besøg værd. Det du er nu, var vi engang. Det vi er nu, bliver du engang.!
Vi gik nu videre svagt opad mod Villa Borghese til toppen af Den spanske Trappe. Kendt af mange. Hvis man sidder på Den spanske Trappe, vil der med garanti komme én forbi, man kender (på et eller andet tidspunkt). Vi gik ned ad trappen, over pladsen (Piazza di Spagna), så Fontana della Barcaccia - et springvand formet som en sunken båd - og ned ad Via Condotti, en rigtig dyr og mondæn forretningsgade, hvor varerne er udstillet uden priser, da prisen jo er ligegyldig, hvis man vil købe varen!
Det var nu lidt trættende, så jeg gik tilbage og satte mig - forsigtigt pga. glasskårene - på Den spanske Trappe. Der kom nu ikke nogen forbi, som jeg kendte.
Da vi alle 5 lidt senere var samlet gik vi op ad trappen for at nyde udsigten ud over Rom videre til Pincio-parken og ned igen til Piazza del Popolo. Her så vi Santa Maria del Popolo, der oprindeligt var fra 1099 og bygget for at mane Neros genfærd i jorden. Den nuværende kirke er fra 1473 og er udsmykket af en række kendte kunstnere.
På pladsen var der opbygget en kæmpe scene og der var opstillet store højttalere. Alligevel vovede vi at sætte os ved en fortovscafe. Det var dog meget dyrt. Ca. 130 kr. for the/capucino/kakao/ vand/øl. Hertil larm skiftevis fra håndværkere fra en overforliggende kirke og fra det rockorkester, der nu havde taget plads på Scenen.
Efter formiddagspausen gik vi videre ad Via del Corso (Corsoen) og så på endnu flere butikker. Gik forbi Ara Pacis Augusta. Da man år 13 f.k. ville hædre Kejser Augustus, bad han om i stedet at få rejst et alter for freden (Ara Pacis), der således blev bygget år 9 f.k. Fredsalteret var under renovering, men da det stod inde i et glashus kunne vi se det meste udefra. Fra fredsalteret kunne vi lige netop se Tiberen.
Vi forsatte forbi Mausoleo Augusto (Augustus' Mausoleum), en rund bygning 87 m i diameter opført af Augustus i år 23 f.k, da han tiltrådte som Kejser. Han fik dog først brug for det i år 14 e.k. Turen gik videre til Fontana di Trevi (Trevi-fontænen). Dette er Roms flotteste fontæne. Den blev først færdigbygget i 1762.
Vi tog nu Metroen først til Termini og derfra videre til endestationen Rebibbia. Her købte vi billetter til den blå bus og kørte til byen Tivoli, 31 km fra Roms Centrum. Her skulle vi se Villa d'Este. Vi var en smule spændt på om der var lukket, men det var der heldigvis ikke. Der var vand i de fleste fontæner og springvand (3 dage senere opdagede Kim, at der nu var lukket - ærgerligt). Selv om fontæner og parken i flere niveauer virkede lidt forsømt var det alligevel imponerende.
Vi tog tilbage til hotellet og slappede lidt af. Herefter gik vi - nu i regn - forbi bl.a. præsidentpalæet til Trevi-fontænen, hvor i nærheden Katrine havde bestemt, at vi skulle spise. Der var vi lige ved at skulle vaske op, for deres VISA-maskine virkede ikke. De fandt dog en fluesmækker.
Vi tog Metroen til Colesseo. Gaden foran Colosseum var helt og aldeles stille. Det virkede uforståeligt, for der er godt nok meget trafik i Rom. Det viste sig, at gaden var spærret i begge ender. Antageligt af hensyn til turisterne. Vi nøjedes med at kigge over til Colosseum, til Konstantins Triumbue og til Forum Romanum. Turen gik forbi Foro di Augusto og Foro Traiano (Augustus' og Trajans markeder/bosættelser). Her så vi bl.a. Trajan-søjlen fra år 113. På søjlen snor sig en billedberetning om Trajans 2 felttog til Dacien (Rumænien). Søjlen er 40 m høj.
På vej videre ned mod Altare della Patria og Palazzo Venezzia (med Mussolinis balkon) mødte vi Kim fra mit arbejde. Han var også i Rom i efterårsferien. Vi snakkede lidt løst og fast, bl.a. fortalte vi om vores udflugt til Tivoli dagen før. Det må have inspireret, så dagen efter tog han og Kurt også til Villa d'Este. Men - desværre - i mellemtiden havde de lukket for vandet til springvandene.
Vi fortsatte til Saint'Ignazio di Loyola ved Piazza San Ignazio. Denne er sammen med Il Gesù Jesuitternes væsentligste kirker. Det er en af verdens første barokkirker og har et meget flot barokloft i klare og tydelige farver.
Herefter gik vi videre til Pantheon. Her findes Rafaels grav. Han blev kun 37 år. Endvidere findes et relief af Bertel Thorvaldsen og gravminder for de 2 italienske konger Victor Emanuel II og hans søn Umberto I med dennes kone Marguerita af Savoien.
Tæt ved Pantheon ligger Piazza della Minerva med en obelisk opstsat på Berninis berømte elefant og med Santa Maria sopra Minerva. Der var gudstjeneste, så vi fik kun et hastigt kig ind i kirken, hvor der er gravsteder for Santa Catarina (Italiens Skytshelgen) og Fra (broder) Angelico, kendt fra Firenze.
Vi gik nu via Piazza Navone, Palazzo di Giustizia (justitspaldset) og Engelsborg til Peterspladsen.
Piazza Navone er en meget aflang plads, der i tidernes morgen har været benyttet til de store romerske karnevalsfester og hestevæddeløb. Nu kan man midt på pladsen (bag afspærring pga. renovering) se Berninis Flodernes Fontæne symboliserende Nilen, Ganges, Donau og La Plata. Både i sydenden og i nordenden af pladsen er der store fontæner.
Castel Sant'Angelo, Hadrians Mausoleum eller Engelsborg er en fæstning med en 'hemmelig' gang fra 1277 til Vatikanet, så Paven i påkommende tilfælde kunne flygte. Vi har til gode at komme ind og se Engelsborg til næste gang, vi tager til Rom.
På Peterspladsen var klokken nu ved at nærme sig 12, og der var rigtig mange mennesker. Vi ventede og klokken 12 blev et vindue meget højt oppe og langt væk åbnet, og der var en lille prik, der begyndte at holde tale først på italiensk/latin og lidt senere på fransk. Man klappede ind imellem af det Paven sagde, så det har sikkert været godt. Vi går også ud fra, at han velsignede os. Da han var ved at være færdig kæmpede vi os igennem menneskemasserne og efter 20 - 30 minutter havde vi passeret Schweitzergarden og var kommet ind i Peterskirken.
Peterskirken var stor og flot. Højaltret inde i kirken var lige så højt som Rundetårn. I Peterskirken er blandt mange flotte ting Piéta, som Michelangelo lavede, da han kun var 25 år. En del af de store statuer i kirken er lavet skævt. Så ser de velproportionerede ud, når man ser dem nedefra!
Efter besøget i Peterskirken gik vi, med frokost på en fortovsreaturant undervejs, til endestationen for Metroen, Ottaviano og kørte til San Giovanni. Det var i mellemtiden blevet regnvejr.
Vi skulle se San Giovanni Laterano, Laterankirken. Det er et sammensat bygningskompleks med kirke, kloster og tidligere pavepalads indtil 1309, hvor paven flyttede til Avignon. Men helt frem til 1870 blev alle paver kronet i Laterankirken. Paven er biskop for Rom og holdt messe her hver skærtorsdag. Kirken er rigt udstyret og indeholder bl.a. et imponerende Pavealter midt i kirken.
Over for Laterankirken ligger Scala Santa, hvor fromme kristne på deres knæ kan kravle op langfredag. Vi ventede dog ikke til det åbnede efter middagspausen, da vi skulle fange bussen ud til katakomberne. Efter lidt søgen fandt vi stoppestedet til bus 218 (ikke 118, som stod i klogebogen).
Efter en passende ventetid i regnvejret kom bussen, og vi stod op de ca. 15 - 20 minutter, det tog at køre ud til Catacombe de San Callisto. Var vi blevet i bussen et stop længere, var vi kommet ud til San Sebastiano-katakomberne (det kan anbefales at gå ud til disse, når man skal hjem - så kan det være, at man kan få siddeplads i bussen). Katakomberne er de kristnes gravpladser fra før kristendommen blev anerkendt som romernes religion. For at blive begravet måtte de kristne - normalt i dølgsmål - føre de afdøde afsides og begrave dem i det halvbløde tuflag, der var i undergrunden. Man lavede gange og begravede de døde i nicher i væggene. I disse loculi kunne der være 2 - 3 lig Når der var fyldt op, gravede man gangene dybere og lavede flere nicher. På den måde var etagehøjden efterhånden blevet ca. 14 m og der var 4 etager i 'vores' katakombe. Der var ca. 20 km gange og i alt var her begravet 500.000 kristne. Herudover findes 60 katakomber (i alt er 6 åbne for offentligheden).
Fra San Callisto gik vi videre til Via Appia Antica til kirken Domine Quo Vadis?, bygget på det sted, hvor Peter mødte Jesus, da han flygtede fra Rom. Interiøret i kirken er ganske ydmygt.
Vi gik tilbage til 'vores' katakomb og til busstoppestedet. Her stod en meget stor hollandsk skoleklasse plus en del almindelige mennesker. Der gik lang tid før bussen kom, og nogle blev efterladt ved busstoppestedet. Det var søndag, og der var kun 20 minutters drift, og vi havde ventet over en halv time. Jeg fik en af de sidste pladser og skulle blot flytte armen, når dørene åbnedes for ikke at komme i klemme!
På vej ud havde vi set et supermarked ret tæt på Laterankirken, så vi stod af inden denne for at handle. Især ville de store købe 'toldfri' drikkevarer mv.
Vi tog hjem og slappede af, inden vi spiste igen på Il Famighlia. Denne gang var der flere danskere. Vi havde fået stedet anbefalet af nogle, der muligvis selv havde fået det anbefalet det af Spies Rejser. Men det var såmænd udmærket og en liter husets rødvin kostede kun 32 kr.
Gadesælgerne havde pga. vejret udskiftet det sædvanlige udbud, og vi sagde pænt nej til mange tilbud om paraplyer.
Vi tog Metroen med skift på Termini tilbage til San Paolo. Det regnede, da vi gik over til kirken San Paolo Fuori le Mura. Dette er Roms kirke nr. 2 og apostlen Paulus' gravkirke. Man mener, at hans grav er under alteret. Kirken er fra det 4. århundrede, men er genopført efter en brand i 1823. Der er en flot klostergård med mangefarvede søjler af mange forskellige (snoede) former.
Vi kørte nu 2 stationer tilbage til Piramide. Stationen er opkaldt efter Caius Cestius' Pyramiden, der i år 12 f.k. blev opført som et 27 m højt gravmæle af en rig romersk politiker, Cestius. Den er mere særpræget end køn og falder ikke ind i den øvrige arkitektur i Rom.
Det var nu blevet tørvejr, så ungerne ville gerne shoppe. Vi tog derfor tilbage til Coleseo og fandt en lidt trist snack-bar-lignende restaurant, hvor vi fik frokost.
I mellemtiden blev det regn, og regnen blev kraftigere og kraftigere. Vi gik på Via Nazionale og var inde i et hav af Benetton-forretninger plus mange andre tøjforretninger. Hver gang vi var ude, blev vi mere og mere våde, selv om vi havde regntøj på. Vi tog nu i silende regn hjem til hotellet, hvor vi fik tørt tøj på, aviser i skoene, spillede kort og spiste slik.
Benedicte gik ned og bestilte bord til kl. 20 på en restaurant lige ved hotellet: La Tavernetta. Spis aldrig der! Vi fik ikke bordet kl. 20, men først hen ad halv ni. Bordet stod, så 3 af os sad og kiggede direkte ind i væggen, der dog var et spejl. Min mad kom først 21.50, og kødet var sejt og trist. Vi brokkede os temmelig kraftigt, og vi fik et afslag i prisen fra 114.000 lire til 100.000.
Markedet var mest frugt og madvarer. Det lignede kun lidt af det marked, man oplever i Firenze. Markedet lå på den del af Piazza Campe de Fiori, der ikke var under restaurering.
Vi fortsatte gennem det jødiske kvarter forbi den stærkt bevogtede Synagoge. Synagogen var lukket for turister af sikkerhedsmæssige grunde.
Vi gik over Tiberen, La Tevere til hospitalsøen Isola Tiberina og videre over Tiberen til Trastevere-kvarteret.
På Piazza Santa Maria Trastevere var der ikke helt så folkeligt, som vi havde hørt. Der var dog én, der spillede violin, én der gik på stylter og nogle der sad og drak.
Kirken Santa Maria in Trastevere hører også til blandt Roms ældste kirker. Den har en meget sjov historie, idet den oprindeligt var de kristnes forsamlingshus, som Trasteveres værthusholderforening gjorde krav på. Kejseren afgjorde sagen til fordel for de kristne, idet det var bedre med gudedyrkelse end med drikkeri. Inde i kirken er der 23 store granitsøjler og et gyldent loft fra 1617. Gulvet er Cosmatisk mosaik.
Vi fortsatte og spiste på Piazza Sonino. Vi kunne ikke benytte toilettet, da der var strømafbrydelse! Dette betød også, at ungernes pizzabestilling skulle ændres, da ovnen ikke virkede.
Efter frokosten tog vi via Capitolhøjen og Piazza del Campidoglio og nedad Aracoeli-trappen med Castor og Pollux til Forum Romanum, Foro Romano, hvor vi gik rundt en times tid og så alt det, der nu kan ses. Vi fortsatte med Colesseum, som også er imponerende.
Herefter delte vi os. De 3 unger ville shoppe igen, mens Benedicte og jeg tog hen og så San Pietro in Vincoli. Her var relikvierne de lænker, som Skt. Peter efter sigende var lagt i, da han sad i Det Marmertinske Fængsel. Desuden er der en Moses-statue af Michelangelo.
Derefter gik vi til Santa Pudenziana. Kirken er en af Roms allerældste og bygget oven på et hus (titulus), der på Neros tid var ejet af senatoren Pudens. Pudens skulle have givet husly til Peter og Paulus. Der var oprindeligt 2 relikvier: Peters stol og Peters bord. Kirken befinder sig adskillige meter under gadeniveau.
Vi tog hjem til hotellet og spiste på Via Vicenza lidt tættere på Termini end dagen før.
It was a very good restaurant and I promised to recommend it on my homepage. The owner is I Leoni d'Abruzzo and the address is Via Vicenza 44. The restaurant was not expensive, the food was good and the servants were very kind. We had dinner there Tuesday and Wednesday.
Derefter genså vi - efter ønske fra Katrine - noget af det vi så inden Anders og Katrine ankom: Santa Maria Maggiore og San Clemente. Så fik vi lidt drikkevarer på en restaurant og tog hjem til hotellet for at hente kufferter.
Vi vinkede farvel til Anders og Katrine lidt over kl. 14.
Cecilie, Benedicte og jeg fik derefter frokost på McDonalds(!) lige over for Banegården.
Derefter tog vi Metroen til Circo Massimo og gik langs Cirkus Maximus, der engang var Roms største stadion med en tribune med plads til 250.000 mennesker. Her var der væddeløb med stridsvogne og heste, atletik og meget andet.
Vi endte ved Piazza della Bocca della Verità. Her anbragte jeg hånden i sandhedens mund. Hvis jeg havde løjet, ville munden lukke sig om hånden, men jeg klarede frisag. Lige ved gik vi ind i Santa Maria in Cosmedin, der er en enkel middelalderkirke med et flot mosaikgulv af marmor
Vi fortsatte op på Aventinerhøjen. Her dvælede vi ved den flotte udsigt ud over Rom. Vi så 2 kirker: San Sabina bygget i år 422 og givet til Dominikanerne i 1200 tallet og Santi Bonifacio e Alessio, der er viet til to oldkristne, der hviler under alteret. Den har et klokketårn i 5 etager fra 1217, men kirken er ombygget i flere omgange.
På pladsen, Piazza dei Cavalieri di Malta fandt vi nøglehullet. Kigger man igennem bronzenøglehullet ser man en nydelig klippet trækranset allé og for enden af allén: Peterskirken. Det er næsten som at kigge ind i eventyrland. Der var for enden af pladsen et enormt flot hus (kloster?), som vi dog kun så på afstand, da vi i stedet gik ned mod metrostationen Piramide hvorfra vi tog til Bernini.
Vi gik forbi Trevi-fontænen og på den anden side af Corsoen fandt vi marmorfoden, Piè di Marmo, på et hjørne over for pladsen på Via Piè di Marmo.
Cecilie ville gerne have et gensyn med Peterskirken, så vi hastede videre for at komme derhen inden de lukkede klokken 18. Vi passerede Schweitzergardisterne, da klokken ringede 18 (1 minut forsinket), og vi blev ikke lukket ind. Cecilie ville også gerne se Peterspladsen oplyst, så vi gik en lille tur til gadehandlerne på broen ved Engelsborg, mens vi ventede på, at det blev mørkt og lysene tændt. Det var flot.
Vi tog hjem til hotellet og spiste igen på Via Vicenza 44. Det var også godt denne gang, og vi blev behandlet fyrsteligt. Dels pga. gårsdagens drikkepenge og dels almindelig venlighed. Jeg fik således til kaffen en amaretto (en italiensk liqueur) à la Casa (på husets regning).
Inden vi næste dag forlader Rom, er her et par praktiske råd om Metrobilletter. De købes nemmest i automaterne på Metrostationen. Der er 3 valgknapper. Den øverste er 1-tursbillet (max 70 minutter). Den anden er dagbillet og gælder den dag (dato) den er stemplet i indgangskontrolautomaterne. Prisen er svarende til 4 1-tursbilletter (ca. 25 kr.). Flere dage benyttede vi dagbilletter, men havde - hvis vi havde fundet ud af billetsystemet - nok købt ugebillet (nederste knap). Jeg husker ikke prisen, men det ville have været en fordel for os 3, der var her i 6 dage.
Metrobilletter (og frimæker - francoboli) kan også købes i de Tabac-kiosker, der ikke er barer. De har dog ikke alle dagbilletter nok og ugebillet havde de ikke, hvor vi spurgte første dag.
Taxi til Hotel Bodoni - et rigtigt danskerhotel! Hotellet er af mere ydmyg standard og billigere end Hotel Canada, men morgenmaden var blevet en smule bedre (lidt mere rigelig), end da vi med de 2 store var i Firenze for et par år siden. Værelset var dårligt disponeret og hele badeværelset samt noget af gulvet uden for badeværelset blev vådt, når vi tog brusebad. Sengene var bløde.
Det var blevet kraftig regn, så Cecilie og jeg drønede over i supermarkedet på den anden side af gaden og købte brød og skinke til frokost. Da vi havde spist gik vi hen for at se Duomo, domkirken, men den var lukket. Så stod vi i kø og så dåbskapellet over for. Både kirke og dåbskapel er enormt flotte udvendigt. Derefter gik vi lidt rundt i regnen og så markedet. Dette fungerede stadig, selv om vejret var dårligt.
Det klarede lidt op, så vi fortsatte rundt og genså udefra nogle af seværdighederne. Denne rejsebeskrivelse skal dog ikke gennemgå Firenze eller Pisa!
Dagen efter (fredag) tog vi toget til Pisa, hvor Cecilie gerne ville se Det skæve Tårn. Det var ikke dyrt at tage toget. Det tager godt 1 time og der kører tog cirka hver halve time fra Stazione Santa Maria Novella (SMN). Fra Pisa Central tog vi en bus til pladsen ved Det Skæve Tårn (Campila). Vi gik tilbage til stationen.
Da vi kom tilbage til Firenze slentrede vi bare rundt og genså seværdighederne og var kun inde i én kirke.
Firenze virker lidt provinsiel i sammenligning med Rom, men trafikken er også i Firenze meget intens og stærkt domineret af scootere.
Vi tog toget fra Firenze SMN kl. 21.30 og var på Høje Taastrup station dagen efter kl. 18, hvor vi blev hentet af Anders i bil.
Det var en god ferie og rart, at de store på 19 og 22 år stadig ville med 'de gamle' på ferie.
Opdateret d. 26.09.2004